Vi har i mere end 9 år leveret den velrenommerede INTREPID™ MicroPoint™ perimetersikring: Det specialdesignede coax-kabel, der bliver fastgjort på hegnet. Det unikke ved denne løsning er, at kablet har tre funktioner: Indbrudsdetektering, kommunikation mellem processormodulerne og strømforsyning. Indbruddet detekteres med en nøjagtighed på 3 meter. MicroTrack™ - unik nyhed ! INTREPID-familien har nu fået et nyt medlem, der har de samme unikke egen-skaber: INTREPID™ MicroTrack™. MicroTrack kablerne graves ned med en indbyrdes afstand på 2 meter. Rundt om sender- og modtagerkablet dannes et volumetrisk felt - såvel i jorden som over jorden.MicroTrack™ er et specialdesignet coaxkabel, der graves ned og således er det såvel usynligt som særdeles godt beskyttet mod sabotage. I modsætning til det sorte MicroPoint™ kabel med en diameter på 4,9 mm har det nye røde MicroTrack™ kabel har en diameter på 10,3 mm. Den røde kabelkappe af Polyethylen er skabt til at modstå alle de påvirkninger, der findes i jord, i grus og under asfalt. Kablet fungerer upåklageligt, når temperaturen i jorden er mellem ÷40° C og +65° C. Kablet leveres i længderne 105 meter (100 meter effektivt) og 205 meter (200 meter effektivt). Detektionen af de ubudne gæster sker i processormodulet, der kan styre 200 meter kabel til hver side. Større anlæg etableres med et overlap på 5 meter, derfor er kabellængderne på henholdsvis 105 og 205 meter. Processormodulets elektronik er beskyttet af et EMI/RFI sikkert metalhus. Når modulet monteres udendørs, er det sorte metalhus yderligere beskyttet af et vandtæt kabinet. Hvert processormodul kan styre op til fire relæmoduler – via RS485 kommunikation.Hvert relæmodul indeholder 8 indgange (NC eller NO) – samt 8 relæer (max. 28 VDC / 2 A). Processormodul, relæmodul og termineringsmodul fungerer upåklageligt, når temperaturen er mellem ÷40° C og +70° C. De to MicroTrack kabler på hver side af processormodulet forsynes med et termineringsmodul. Ligesom tidligere generationer af nedgravede, volumetriske detektorer skal MicroTrack™ graves ned i to parallelle grøfter. Afstanden mellem senderkablet og modtager-kablet er max. 2 meter. Disse to parallelle kabler har den unikke egenskab, at de danner et volumetrisk felt, der dækker såvel i jorden som over jorden. Feltet over jorden har en bredde på op til 3 meter og en højde over jorden på op til 1 meter. INTREPID MicroTrack - effektiv sikring trods kuperet terræn Når den fysiske installation er gennemført, laves der en gang-test af hele detektionsfeltet. Ved denne gang-test sampler man signalerne digitalt.Eftersom de 200 meter detektionsfelt er inddelt i 100 celler á 2 meter, lagres hver enkelt celles følsomhed i processoren. Efterfølgende defineres alarmtærsklen digitalt. Variationer i de 100 cellers følsomhed (variabel afstand mellem sender- og modtagerkabel, variabel dybde under overfladen eller forskelle som jord, grus eller asfalt) har således ingen betydning. Kuperet landskab - ingen hindring  | Detektionsfeltet over jorden 1 meter højt og 3 meter bredt. MicroTrack kablet følger det kuperede terræn. |
MicroTrack™ kablet følger det bølgende landskab og feltet drejer umiddelbart om hjørner m.v. Enhver form for gående, løbende eller kravlende person vil således blive detekteret med samme følsomhed overalt. Små dyr giver ikke anledning til fejlalarmer, ligesom skiftende vejrlig med regn, sne, hagl eller frost ingen effekt har. Systemet er 100% upåvirkeligt af miljøfaktorer – og således helt fri for fejlalarmer. Eftersom hver eneste af de 200 celler langs de 400 meter kabel bliver overvåget, vil en orkan eller et kraftigt snefald have samme effekt på alle de 200 celler og således ikke udløse en alarm. En ubuden gæst har kun effekt på én eller to af de 200 celler. Det faktum, at to celler forstyrres i forhold til de 198 andre celler, er kernen i såvel detektionssikkerheden som den præcise lokalisering af angrebet (med en nøjagtighed på 3 meter). Ligesom MicroPoint™ er MicroTrack™ naturligvis forsynet med et softwarebaseret værktøj til såvel kalibrering som til grafisk visning på PC-monitor.
|